Nu har jeg været i high school et par uger, og det er virkelig hårdt. idag f.eks. havde jeg 4 tests, ud af de 4 fag jeg har på en dag. Der er så sindsygt mange lektier, og det tager en evighed at lave. Uheldigvis er vejret også begyndt at blive koldere her, og det er ikke ligefrem sommertøj man har lyst til at tage på når man står op kl. 6 om morgenen i totalt mørke. Menneskerne er rigtig søde, og har fået mange nye venner. Brittany er lidt træt af at alle kommer op til hende, og spørger ind til mig, for jeg er bogstavelig talt det alle snakker om på skolen, fordi jeg er ny. Også når man går igennem gangene stirrer folk helt vildt på en, men jeg er ved at vende mig til det, og forhåbentligt bliver det også snart bedre. Selvom jeg nyder at være her, har jeg hjemve. Jeg er blevet ramt af kulturchok, da alt er anderledes. Savner alle min dejlige skønne venner derhjemme i DK, og alle festerne ;) Savner min fantastiske familie. Hold da op, tanken om at jeg ikke skal se jer i et helt år, får mig næsten til at græde hver gang. Savner min kæreste, den danske kultur, og den lækre mad. Jeg må sige at endelig at få frikadeller her den anden dag, var fanme godt. Selvom de ikke er ligeså gode som farmors:)
Homecoming er lige om hjørnet, og det er simpelthen så sødt at se alle pigerne gå rundt med råser og blomster i hånden fordi de er blevet inviteret af en dreng. Så romantisk og ligesom i film. Her i den her uge skal jeg træne til Powder Puff game, som er en amerikansk fodboldkamp hvor pigerne spiller fodbold og drengene er cheerleaders. Det skal nok blive sjovt. Ellers skal jeg ud og shoppe med min veninde, og på søndag skal jeg til washington med to venner. Det bliver for fedt. Glæder mig til at komme lidt ud af huset og væk fra alle lektierne for en stund. Nå, lægger nok snart nogle nye billeder ind, når der sker noget spændende:D
Elsker og savner jer alle. Og tæller allerede dagene til at se jer igen:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar